86 16 62 22 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
lukket
Favoritter
×

Favoritter

0 Kurv
Menu

Om Lavpriskoekken.dk

Historien om Lavpriskoekken.dk

Lavpriskoekken.dk tager sin form i sommeren 2003, hvor jeg, Jesper, sammen med min storebror, Karl, lejer et mindre butikslokale i Egå i udkanten af Århus. Vi har længe haft lyst til at arbejde sammen om et projekt, og vi ser det som en oplagt mulighed at tilbyde danskerne billige hvidevarer igennem en webshop. Vi kender lidt til markedet fra arbejdet i en køkkenbutik, og vi begynder at tage fat i leverandørerne for at etablere samhandel. Vi opdager hurtigt, at det ikke er normalt, at to unge fyre fra Vestjylland vil etablere en hvidevarebutik uden om de store hvidevarekæder.

Efter nogle lange måneder lykkes det os at få forhandlingen af de fleste kendte mærker på plads, og vi er dermed klar til at sælge hvidevarer til kunder i hele Danmark. De første år går med salg af hvidevarer i vores lille butik i Egå og i vores internetbutik. I begyndelsen arbejder vi begge to i andre jobs ved siden af, og vi bruger al vores fritid på vores fælles projekt. Allerede efter et halvt år er der så meget gang i butikken, at vi kan sige vores jobs op og arbejde fuld tid med Lavpriskoekken. Det bliver til mange lange dage med indkøb, arbejde med hjemmesiden og selvfølgelig vejledning af kunder over telefon og mail.

Personlig kundeservice

Fra begyndelsen i 2003 går det hurtigt, og der går ikke mange år, før vi runder en omsætning på 100 millioner. Vores kunder er meget glade for, at de hurtigt kan få leveret billige hvidevarer direkte til døren. Vi har siden begyndelsen vægtet højt at kunne levere hurtigt samt give vores kunder en god oplevelse, når de handler hos os. Det høje serviceniveau gennemsyrer stadig hele vores forretning, og det er med til at give vores kunder en god oplevelse og ikke mindst gøre det sjovere for vores medarbejdere at gå på arbejde.

Specialister med erfaring

Det er nu mere end 10 år siden, vi etablerede vores hvidevareforretning i Egå. Vi er siden flyttet til større lokaler. Der er sket rigtig meget siden begyndelsen, og vi er blevet meget klogere på hvidevarer.

Vores værdier

Det er stadig de samme værdier, du ser og oplever, når du køber hvidevarer hos os. Hos os er kunden i centrum, og du vil møde løsningsorienterede og engagerede medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at give vores kunder en god oplevelse. Vi behandler vores kunder godt, og vi har lyst til det, fordi vi altid gerne vil have, at vores kunder kommer tilbage.

Vores mission

Vi tager ansvar for kunden og giver en enestående oplevelse via kompetent og personlig service.

Hvorfor handle hos os?

Vi har efterhånden fået et meget stort udvalg af kendte kvalitetshvidevarer, og vi har rigtig mange hvidevarer på eget lager. Det sikrer dig hurtig levering af dine nye hvidevarer. Husk, at vi også kan installere dine nye hvidevarer og tage de gamle og udtjente med. Skal du bruge flere hvidevarer, sidder Ane, vores dygtige kundekonsulent, klar til at lave et tilbud til dig.


Virksomhedsoplysninger