86 16 62 22 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
lukket
Favoritter
×

Favoritter

0 Kurv
Menu

Opvaskemaskine - opvaskemaskiner til lavpris

Køb af opvaskemaskine

Da opvaskemaskinen blev lanceret for den almene befolkning i 1950?erne, var den en revolution inden for husholdning. Dette apparat var i sandhed som taget ud af fremtiden: Her kom et stykke maskineri og forvandlede et gøremål i hjemmet, som normalt kunne tage op til et par timer, til en hurtig på- og affyldning i stedet.

Et par mekaniske hænder blev en del af huset og overlod endnu mere af vores tid til os selv frem for huslige tjanser. Opvaskemaskinen er i sandhed en opfindelse, som har gjort vores daglige liv markant lettere. En opvaskemaskine renser kort fortalt ved at sprøjte varmt vand og sæbe på servicet. Sæben og det varme vand løsner op for snavs og fedt, og efter processen er gentaget nok gange drænes vandet og servicen tørres. Luften i opvaskemaskinen varmes op via. et varmeelement i bunden, således at servicen kan lufttørres.

Hvordan vælger jeg?

Der findes mange forskellige vaskemaskiner til forskellige behov og prislejer, så det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser og træffe nogle valg, inden man køber sin vaskemaskine. Nogle af de ting, man bør have tænkt over, er f.eks.:

  • Type af opvaskemaskine
  • Kapacitet
  • Antal funktioner
  • Opvaske-/tørreevne
  • Energiklasse/vandforbrug

Der findes fire typer af vaskemaskiner, og det er vigtigt, at man vælger den rigtige type.

Almindelig opvaskemaskine

Den almindelige opvaskemaskine kan det, en opvaskemaskine bør kunne. Denne opvaskemaskine har sin egen front, som man ikke kan skifte ud. Det er den klassiske opvaskemaskine, hvor funktionalitet og pris oftest har været i fokus ? der er altså ikke mange ekstra omkostninger til ting som udseende eller design. Dette er den billigste opvaskemaskine, som fås i mange modeller men generelt egner sig godt til en familiehusstand.

Integrerbar opvaskemaskine

Den integrerbare opvaskemaskine integreres med resten af dit køkken, således at opvaskemaskinen ikke skiller sig ud, men derimod opretholder og gennemfører et stilrent design. En integrerbar opvaskemaskine har skruehuller til montering af egen køkkenlåge på forsiden (denne følger dog ikke med), som gør det muligt for dig at give din opvaskemaskine lige præcis det look, resten af dit køkkeninventar også har. Har du f.eks. trælåger på alle dine skabe i køkkenet, kan du også få det på opvaskemaskinen. Husk dog at måle efter og være sikker på, at dit lågedesign kan fås til vaskemaskinen.

En integrerbar opvaskemaskine koster lidt mere end en almindelig opvaskemaskine og er altså beregnet til kunden, som går ekstra op i design og udseende. Er du ligeglad med det eller ønsker du bare en opvaskemaskine, der skal være funktionel, bør du købe en almindelig opvaskemaskine.

Fritstående opvaskemaskine

En fritstående opvaskemaskine kan, som navnet antyder, stå frit for sig selv. Disse vaskemaskiner har tre pæne og præsentable sider og er altså derfor ikke nødvendigvis nødt til at være omgivet af vægge. Denne opvaskemaskine er altså optimal til husstande, hvor der ikke er mulighed eller interesse for f.eks. at skulle bygge om for at lave plads til en opvaskemaskine.

Bordopvaskemaskine

Som navnet antyder, står en bordopvaskemaskine oven på bordet. Bordopvaskemaskiner er generelt lidt mindre end de andre typer, hvilket også gør dem mere praktiske i mindre husstande. Denne type maskine kan, ligesom den fritstående, stilles forholdsvist frit hvor som helst, så længe, der er en vandforsyning som f.eks. et afløb eller en vandhane i nærheden. Disse opvaskemaskiner har mindre kapacitet end de andre, og de egner sig derfor bedst til husstande på 1-2 personer.

Opvaskemaskiners kapacitet beregnes i antal kuverter, f.eks. 12. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra størrelsen ved at gange antallet af personer i husstanden med tre eller fire, men under alle omstændigheder anbefaler vi at man rådhører sig hos os i lavprishvidevarer.dk for at gøre et sikkert køb.

Kapacitet

De almindelige og de integrerbare opvaskemaskiners kapacitet er generelt på 10-14 kuverter, hvilket gør dem velegnede til familiehusstande på ca. 4-5 personer.  Den fritstående opvaskemaskine svinger mere i kapaciteten, da den i forvejen er en fleksibel vaskemaskine, så her kan en kapacitet på alt fra 6-14 kuverter findes. Endeligt er der bordopvaskemaskinen, som har en mindre kapacitet på 3-6 kuverter.

Funktioner og vaskeprogrammer

Opvaskemaskiner kommer med forskellige funktioner og vaskeprogrammer, som er værd at undersøge, inden man køber. De simpleste små og billige opvaskemaskiner vil have et begrænset antal vaskemuligheder, men vil alligevel naturligvis kunne udføre ordentlig opvask. Kommer man højere op i pris, vil der være mere specifikke og luksuriøse vaskeprogrammer til forskellig slags service samt andre fordele som for eksempel AquaStop, som kan forhindre lækager.

Forskellige opvaskemaskiner tørrer ved forskellig effektivitet, og denne kaldes tørreevnen. Den betegnes ved et bogstav fra hvor A angiver den bedste tørreevne og G er den værste. Evnen bedømmes ud fra hvor tør en opvask er efter en halv time, og det er fornuftigt at kigge efter en høj tørreevne, da man ellers kan risikere at vente lang tid på at ens opvask er tør. Generelt gælder det, at de større og dyrere vaskemaskiner har bedre tørreevne, da de har bedre tørreelementer.

Energiklasse

Endeligt bør man kigge på energiklassen og vandforbruget. En opvaskemaskine med høj energiklasse (A med mange plusser) og et lavt vandforbrug (få liter pr vask) har mange fordele, både for Jorden og for dig selv. I disse tider, hvor der er så meget fokus på at mindske energiforbrug og CO2-udslip, er opvaskemaskinen et godt og nemt sted at starte.

Maskinen kører næsten hver dag, og med et gennemsnitsligt vandforbrug på 10-12 liter pr vask, er der en stor forskel at gøre for miljøet her. Desuden kan du også på længere sigt spare penge. Selvom en opvaskemaskine med lavere strøm- og højere vandforbrug måske er billigere i køb, kan det være, at de fremtidige el- og vandregninger vil overstige den umiddelbare forskel i pris.

Brug maskinen korrekt for højest effektivitet

Husk, at uanset hvilken opvaskemaskine, du køber, afhænger dens effektivitet og driftspris af, hvorvidt du bruger den korrekt og fornuftigt. En opvaskemaskine bruger lige så mange liter vand på at vaske en halvt fyldt maskine som en helt fyldt maskine, så husk derfor altid at fyldte maskinen helt op, inden du sætter en opvask over.

Mange skyller hurtigt servicet af manuelt, inden de sætter det i opvaskemaskinen, men det er faktisk ikke nødvendigt og er kun spild af vand. Selv hvis madrester skulle tørre ind på tallerkenen, vil det varme vand og opvaskemidlet i maskinen nemt kunne løsrive det, så her er der endnu mere vand at spare.