Vent et øjeblik...

Vaskemaskine - vaskemaskiner på tilbud

Mere service? - for bare 495 kr. bærer vi din vaskemaskine helt ind og installerer den

Klik på den type vaskemaskine, du ønsker

Billige vaskemaskiner

Vaskemaskiner findes i en række forskellige former, størrelser og priser, og det er vigtigt, at du har styr på dine behov og krav, så du kan træffe det rette valg. Nogle af de ting, du skal beslutte dig om, er f.eks. størrelse, kapacitet, type (front- eller topbetjent), centrifugeringsevne, vand- og strømforbrug og motortype.

I vores webshop fører vi mange forskellige vaskemaskiner, og vi står naturligvis altid klar til at hjælpe dig med at finde lige præcis den vaskemaskine, der passer til dine behov. Du kan dog på forhånd gøre dig nogle overvejelser for at indsnævre udvalget af vaskemaskiner, og her finder du en lille vejledning i det.

En af de første ting, du skal tage stilling til, er hvilken type vaskemaskine, du har brug for. Der findes overordnet set to slags: den frontbetjente og den topbetjente vaskemaskine.

Frontbetjent vaskemaskine til ethvert behov

Den frontbetjente vaskemaskine er den almindelige, populære vaskemaskine, som for mange er et standardvalg. Lågen og kontrolpanelet sidder på maskinens front, så lågen åbnes udad. Vaskemaskinen skal altså bruge lidt ekstra plads udover det, den selv fylder, så lågen kan åbnes. Derudover er frontbetjente vaskemaskiner generelt også, i forhold til topbetjente, store og brede. Det betyder dog samtidigt, at det er ved frontbetjente vaskemaskiner, at man finder de største vaskekapaciteter.

En frontbetjent vaskemaskine er altså et helt oplagt valg til dig, som har et stort vaskebehov og ingen pladsnød - måske er I en børnefamilie, der bor i hus. Ved mange frontbetjente vaskemaskiner kan du desuden stable andre hvidevarer oven på den for at spare plads, som for eksempel en tørretumbler.

Topbetjent vaskemaskine til den mindre forbruger

Den topbetjente vaskemaskine betjenes, som navnet antyder, på toppen. Låge og kontrolpanel sidder altså ovenpå vaskemaskinen, hvilket betyder, at maskinen ikke har brug for mere plads rundt om sig, end den selv fylder.

Topbetjente vaskemaskiner fylder mindre end de frontbetjente gør, for udover at lågen ikke tager ekstra plads, er den topbetjente vaskemaskine generelt også smallere. Det betyder også, at den frontbetjente vaskemaskine har lidt mindre vaskekapacitet, men i forhold til hvor meget mindre, den fylder, kan det bedre betale sig at købe en topbetjent vaskemaskine i stedet for en lille frontbetjent vaskemaskine, hvis man mangler plads.

Man ofrer altså en smule vaskekapacitet for at spare meget plads, hvilket gør den topbetjente vaskemaskine helt ideel til mindre husstande, hvor pladsen er begrænset og vaskebehovet ikke er så stort. Desuden er den topbetjente vaskemaskine det rette valg for personer med rygbesvær eller ?skader, da man ikke skal bukke sig ned for at fylde tøj i eller ud af vaskemaskinen.

Vaskekapaciteten svinger naturligvis individuelt imellem forskellige modeller inden for de to typer. For eksempel kan man godt finde en topbetjent vaskemaskine, som har større kapacitet end en frontbetjent.

Vælg specifikationer efter vaskebehov

Det er vigtigt at vælge en passende kapacitet til ens behov, da en overfyldt vaskemaskine ikke vil vaske optimalt, og en halvt fyldt maskine kun vil spilde vand. Vaskekapaciteten måles i kilo, som simpelt nok indikerer den mængde tøj, der kan være i tromlen på én gang.

Når du har valgt den overordnede type og størrelse, kan du begynde at kigge på, hvor effektivt maskinen arbejder. Det ses på vaskemaskinens strømforbrug, vandforbrug, centrifugeringsevne og vaskeevne.

Strømforbruget aflæses via energiklassen, som her fungerer efter samme princip som ved andre hvidevarer. Skalaen går fra A+++ til G, hvor A med mange plusser indikerer et usædvanligt lavt energiforbrug og omvendt med G.

Energiforbrug

Det er fornuftigt at kigge efter en vaskemaskine med et lavt energiforbrug, da den på længere sigt vil skåne både din pengepung og miljøet. Selvom vaskemaskiner med lavt energiforbrug generelt er dyrere end dem med højt forbrug, så bruger de jo netop mindre strøm pr. vask, hvilket altså i det lange løb vil resultere i en lavere elregning. Du kan se efter specifikationen ?Årligt energiforbrug? for at få energiforbruget i kWh/år.

Om vaskeevne

Vaskeevnen er en indikation på, hvor godt vaskemaskinen får svære pletter af tøjet. Vaskeevnen bestemmes som en karakter A-G, hvor A er bedst og G er dårligst vaskeevne. Den bestemmes ud fra en vasketest, som alle vaskemaskiner skal have gennemgået, inden de må blive solgt.

Et stykke tøj smøres ind i et materiale, som er svært at vaske af (f.eks. rødvin eller olie), hvorefter det bliver vasket ved 60 °C sammen med noget andet hvidt tøj. Ud fra hvor rent det indsmurte og det hvide tøj er efter vasken bliver vaskemaskinens vaskeevne bestemt. En vaskemaskine med lav vaskeevne kan altså stadig gøre tøj rent. Vaskeevnen viser bare, hvor godt vaskemaskinen får de svære pletter (f.eks. rødvin) af tøjet.

Centrifugering i vaskemaskiner

Centrifugeringsevnen og restfugtigheden indikerer, hvor godt vaskemaskinen centrifugerer og tørrer tøjet efter fuldendt vask. Centrifugeringsevnen karakteriseres ligesom vaskeevnen ud fra en skala A-G, hvor A er bedst og G dårligst.

Centrifugeringsevnen afhænger af centrifugeringshastigheden (omdrejninger/minut), hvor en højere centrifugeringshastighed generelt er lig med højere centrifugeringsevne. Ved flere omdrejninger pr. minut i centrifugen bliver mere vand presset ud af tøjet, som altså vil være tørrere bagefter. Endeligt kommer restfugtigheden. Den måles i procent og angiver simpelthen hvor fugtigt tøjet er, efter centrifugeringen er færdig. En lavere restfugtighed vil betyde, at tøjet skal bruge mindre tid i en tørretumbler eller på en tørresnor for at blive helt tørt.

Vaske- og tørreevnen er altså indikatorer på vaskemaskinens funktionalitet og hvor godt den opfylder sit formål af at vaske og tørre, og det kan derfor være fornuftigt at betale nogle flere penge for en maskine, som fungerer godt og ikke skal udskiftes.

Motortype

Endeligt kan man kort have motortypen med i sine overvejelser. Der findes to slags motorer: den kulfri motor og den traditionelle motor. For manges vedkommende vil motortypen ikke være tungen på vægtskålen, dog kan det spille en rolle hos nogle.

Den kulfri motor kører kun på strøm, og denne motortype er således mere støjsvag end den traditionelle motor. Det kan altså være en stor fordel, hvis man f.eks. bor i en lille husstand, hvor vaskemaskinen vil være tæt på ens soveværelse eller stue, således at man ikke bliver forstyrret af larmen. Den kulfri motor har desuden intet kul, som man skal skifte ud.

Køb testvindere online

Der bliver jævnligt lavet analyser, så forbrugerne kan vælge de produkter, der klarer sig bedst. Testvinderne kan du naturligvis også købe her hos Lavpriskoekken.dk.