InSinkErator 55 Køkkenkværn IN 55
3 Års garanti
Køkkenkværnen IN-55 passer perfekt til køkkenet, hvor belastningen ikke er så stor. Det vil sige, at der ikke laves mad dagligt.
Desuden har IN-55 et højere støjniveau end IN-65 g IN-75.
Hvis der dagligt arbejdes med fødevarer i køkkenet, anbefales enten IN-65 eller IN-75.
Teknisk specifikation:
• Rivejern, bundplade og svingarme af rustfrit stål
• 0,55 HK induktionsmotor.
• Termosikring.
• Støj isoleret.
• Tænd/sluk funktion: Almindelig afbryder monteres mellem køkkenkværn og strømkilde.
Alternativt tilkøbes en Airswitch kontakt for airswitch funktionen på køkkenvasken.
• Tilslutning: 220-240 V + jord - 50 Hz. Effekt 370 Watt.
• Størrelse: 32 cm høj - 18 cm bred.
• 2 års reklamationsret og derefter 1 års produkt garanti. I alt 3 år.
• Montering kræver en køkkenvask med 3½” afløbshul.
• Vandlås skal monteres på køkkenkværnens vinkelafløbsrør
Funktion:
En køkkenkværn installeres på køkkenvaskens afløb og kværner alt organisk affald, der skylles ned i afløbet og herefter fortsætter som en tynd puré videre ud i kloaksystemet.
Affald, der kan kværnes:
Stort set alt organisk køkkenaffald kan kværnes, fx fiskeben, skaldyr, kyllingeben, grøntsagsskræller, kaffegrums, visne blomster osv. Kort sagt alt det, der i en skraldespand hurtigt bliver yderst ildelugtende.
Tilslutning:
For at installere en køkkenkværn kræves et afløb med en diameter på 3½". Køkkenkværnen påmonteres afløbet under vasken, og vandlåsen sluttes til køkkenkværnens udgang.
El-tilslutning:
Den elektriske tilslutning er enkel. Køkkenkværnens motor tilsluttes via et stik til en jordet stikkontakt anbragt tæt på kværnen og om muligt uden for børns rækkevidde.
Sådan startes kværnen:
Køkkenkværnen aktiveres på kontakten, og mens vandet løber skubber eller spuler man madrester ned i kværnen. Her slynges affaldet via centrifugalkraft ud mod faste rivejern på kværnens inderside. På den måde rives affaldet lynhurtigt til en tynd puré, der fortsætter gennem et groft filter videre ud i kloakken.
Når kværnen er færdig:
Det kan nemt høres, når madaffaldet er kværnet færdigt. Kværnen skal da køre endnu et par sekunder med vandet løbende. Derefter er kværnen renset og helt fri for lugtgener.
Koldt vand:
For at kværnen kan fungere optimalt, skal der anvendes koldt vand; dels fordi det hjælper med at køle motoren ned, dels fordi animalsk fedt lettere kan kværnes, når det er koldt.
Anvendelse af køkkenvasken:
Man kan vaske op, skylle af osv. i vasken nøjagtigt som uden en køkkenkværn, afløbet fungerer helt normalt, blot vil de smårester, der til enhver tid vil være i vandet blive samlet i kværnen og derefter kværnet med, når kværnen tændes.
Vedligeholdelse:
Kværnen rengør sig selv ved almindelig drift. Behøver ikke kemisk rengøring. Skulle der opstå lugtgener, hvis man fx har glemt at lade vandet løbe eller der sidder genstridige rester i afløbet, kan man køre en citron igennem kværnen. Dette fjerner eventuelle rester og lugtgener.
Anvendelsesområder:
Både private husholdninger, storkøkkener og restauranter kan med fordel anvende køkkenkværn. Køkkenkværnene findes naturligvis i forskellige størrelser afhængig af det behov, husholdningen har. Som standard fører vi tre modeller.
Levetid:
Køkkenkværnene er blevet produceret i over 60 år og har for længst overstået diverse "børnesygdomme". Man regner med, at en køkkenkværn ved normal brug har en levetid på mindst 10 år.
Sikkerhed:
En køkkenkværn indeholder ingen knive, og de bevægelige dele er ikke skarpe, hvilket garanterer for sikkerheden. Selv børn, der kommer til at putte fingrene ned i kværnen, mens den kører, vil blot mærke et slag over fingrene, der nok skal få dem til at hive fingrene til sig. Man bør dog afholde sig fra at stikke fingre eller redskaber ned i kværnen for at skubbe affald længere ned.
Spørgsmål og svar:
Bliver der brugt meget vand?
Kværnen kræver vand for at kunne fungere, men ikke mere end man anvender til at skylle f.eks en tallerken af. Ved utallige forsøg verden over har det ikke været muligt at registrere et øget vandforbrug som følge af anvendelse af kværne.
Er der knive i kværnen?
Kværnen fungerer ved hjælp af rivejern, og der er derfor ingen knive i kværnen.
Hvad med børns fingre?
Der er flere grunde til, at kværnen ikke er farlig for børn. For det første er der som tidligere nævnt ikke knive i kværnen, men rivejern placeret dybt inde i maskinen. For det andet skal der strøm til for at få kværnen til at fungere, og man kan således placere afbryderen så langt fra kværnen, at den er uden for børns rækkevidde. Skulle et barn alligevel stikke fingrene ned i kværnen, når den er tændt, vil barnet få et slag over fingrene af de svinghjul, der skubber affaldet ud på rivejernet.
Hvad sker der, hvis man taber noget i kværnen, der ikke kan kværnes?
Taber man fx et stykke plastfolie ned i kværnen, vil dette vikle sig ind i kværnens svingarme, som derved forhindres i at fungere normalt. Taber man fx en kapsel, en teske eller en anden hård genstand, vil det larme, og svingarmene vil muligvis sætte sig fast. Ved at slukke på kontakten kan man med en tang tage genstanden op af kværnen og igen tilslutte strømmen, og kværnen vil køre igen.
Vil køkkenaffaldet tilstoppe afløb og/eller kloak?
Man forestiller sig måske, at kværnet madaffald forlader køkkenkværnen i store klumper. Det er ikke tilfældet! I en rigtigt konstrueret kværn flyder affaldet ud i kloakken i små partikler - mindre end dem, som passerer den normale rist i køkkenvasken. Erfaringer viser, at ved at installere en køkkenkværn nedsætter man risikoen for tilstoppede afløb, eftersom man ikke længere forsøger at skylle rejeskaller, kartoffelskræller, kaffegrums m.v. ud i afløbet.
Hvad med rotter i kloakken?
I USA, hvor over 50% af husholdningerne har køkkenkværn, er antallet af rotter faldet i takt med indførelsen af kværne. Årsagen er, at rotterne ikke længere kan finde mad på et samlet sted som skralderum, kompostbunker m.v. Da det findelte affald bliver blandet med vand, er det ikke muligt for rotterne at indtage dette, hvorfor rotterne heller ikke har mulighed for at søge føde i kloaknettet.
Er det tilladt at tilslutte kværnen til kloaknettet?
Der er hverken i Miljøministeriet eller i Miljøstyrelsen en lov mod anvendelsen af køkkenkværne. Det er et rent kommunalt anliggende, hvorvidt den kan tillades eller ej, det er derfor kommunen, der skal spørges til råds, når man vil installere en kværn. Hent ansøgningsskema under Sådan køber du.
Hvad sker der med affaldet, når det kommer til rensningsanlægget?
Den ekstra belastning, der kommer fra køkkenkværnen, kræver ikke en anden behandling end de allerede anvendte metoder - mange steder kan den øgede organiske mængde affald endda hjælpe og optimere rensningsprocessen. På mange rensningsanlæg producerer man i dag enten gødning eller biogas af slammet.
Men det er jo kun en lille del af køkkenaffaldet, der er organisk!
Madaffald udgør ca. 35% af køkkenaffaldet. Det er de 35%, der skaber dårlig hygiejne og bakteriedannelse.
Bør man anvende vand som "transportsystem"?
Et vandforbrugende toilet er et naturligt og uundværligt element i alle husstande, derfor er kloaknettet dimensioneret til at transportere organisk affald. Køkkenkværnene benytter sig altså af et allerede eksisterende system, hvor andre kildesorteringsløsninger kræver udbygning af skraldebiler, skralderum m.v.
Men er kompostering ikke også en god løsning?
Kompostering kræver nye rutiner og et kollektivt ansvar. I visse områder kan kompostering være en fornuftig og økonomisk rentabel metode, men mange husholdninger fx i etagebyggeri har ikke de samme muligheder og interesser i at kompostere.