Chatten er online - Klik her for at chatte
Chat
Forlad chatten
Vent et øjeblik...
Du står på siden: Forside > ­Hvidevarer > ­Køleskab­

Køleskab - billige køleskabe på tilbud

Klik på det type køleskab, du ønsker

Et køleskab til enhver smag

Et køleskab er måske den mest uundværlige af alle hårde hvidevarer. Men et køleskab er ikke bare et køleskab. Så hvis du overvejer at anskaffe dig et nyt køleskab, så er det vigtigt, at du tænker nøje over, hvilket der passer bedst til dig og dit køkken. For køleskabe nu om dage kan fås i så mange forskellige designs og med et hav af nye specifikationer og features, der har indflydelse på, om du bliver tilfreds med dit nye køleskab. Derfor har vi her os lavprishvidevarer.dk lavet en lille guide, sådan vi er sikre på, du anskaffer dig det helt rigtige køleskab.

Stort sortiment

Vores holdning er, at hårde hvidevarer ikke bare skal have kvaliteter af en praktisk art, men de skal også være flotte og passe designmæssigt ind i dit køkken. Derfor har vi stræbt efter at få et så stort og forskelligartet sortiment som muligt, sådan dine æstetiske forventninger til dit nye køleskab kan imødekommes. Når du vælger køleskab, har du rent designmæssigt to muligheder: Et integrerbart- eller et fritstående køleskab.

Integrerbart køleskab

Et integrerbart køleskab er et køleskab, du gemmer væk bag en køkkenlåge, sådan dit køkken får et homogent og egensartet udtryk. Det integrerbare køleskab vil især se godt ud, hvis dine andre hårde hvidevarer også er integreret. Du skal dog være opmærksom på, at en køkkenlåge ikke følger med ved køb, dvs. du selv skal ud og finde sådan en, du kan montere derpå. En frontplade, du kan skrue din køkkenlåge på med de medfølgende skruer, får du dog med. Et integrerbart køleskab er dog oftest omkring 56 cm bredt, da det er det typiske køkkenskab er det samme. Så det vil formodeligt ikke være svært at finde en køkkenlåge, der passer dertil.

Fritstående køleskab

Det fritstående står, som navnet også antyder, frit i dit køkken. Det kan placeres i dit køkken, men også hurtigt og nemt i din baggang, kælder, bryggers etc. Det er hurtigt at installere og er ikke et stort bøvl. Det er den mere traditionelle løsning, men er du ude efter et andet look end det normale hvide, så har vi også en løsning til dig. Vi sælger både retro- og futuristisk-udseende fritstående køleskabe, der kan fås i unikke farver som sort, rød og orange. Så mon ikke også vi har noget til din smag.

Vi kan stå inde for alle vores køleskabes kvalitet, lige meget om det er fritstående eller integrerbart, men der er alligevel både store og små forskelle på dem alle. Det kan måske være forvirrende og svært at finde ud af, hvad din husstand lige præcist har brug for, så her kommer små beskrivelser af de forskellige funktioner og attributter dit nye køleskab kan besidde.

Lydniveau

Ingen køleskabe er lydløse, men nogle er mere støjende end andre. Og for nogle kan støj for et køleskab være et kæmpe problem, andre lægger slet ikke mærke til det. Det kommer an på den enkelte hustand, for i forhold til støj er køleskabets placering i huset vigtig. Hvis køleskabet alligevel skal gemmes væk i et bryggers eller lign. er støjniveauet jo lidt ligegyldigt, men skal det stå i dit køkken, er det nok af lidt større relevans. Støjniveauet måles i decibel, og for at du har noget at sammenligne med, så kan vi informere om, at en typisk samtale mellem to mennesker måler 60 decibel.

Ventileret køl

Hvis et køleskab har ventileret køl, betyder det, at kulden så og sige blæses ud i hele køleskabet, sådan temperaturen og luftfugtigheden er egensartet i hele køleskabet. På den måde kan være sikker på, at alle dine madvarer står i samme gode miljø, der forlænger dets levetid.

Elektronisk temperaturindstilling

Med elektronisk temperaturindstilling kan du indstille køleskabets temperatur, sådan det passer helt præcist til dine behov. Med elektronisk indstilling får du 100 % styr over dit køleskab, og så bruger du samtidig ikke unødvendige penge på strøm for at køle køleskabet utilsigtet meget ned.

0-zone skuffe

En 0-zone skuffe er det bedste middel i kampen mod forrådnelsen af dine madvarer. Forrådnelse er jo kort sagt bakterier, der overtager din madvarer, men i en 0-zone skuffe er temperaturen så lav, at bakterierne ikke kan formere sig, men samtidig så høj, at dine madvarer ikke fryser til. I 0-zone skuffen kan du med fordel placere ferskt kød, bær, fisk, pålæg, salater etc. Overordnet set, alle de madvarer du er vant til hurtigt bliver for gamle, placer dem i 0-zone skuffen, og du vil få dig en glædelig overraskelse.

Køleskabe og miljøet

Alle vores køleskabe tilhører en bestemt energiklasse. Den går fra G til A+++. Er du på udgik efter et ekstremt miljøvenligt køleskab, der samtidigt kan spare dig mange penge i strøm, skal du gå efter et A+++. Dog skal det siges, at alle køleskabe, der har en A energiklasse, må betegnes som miljøvenlig. Og husk at have in mente, at et miljøvenligt køleskab måske er lidt dyrere at købe, men på den lange bane kan du spare rigtigt mange penge på strøm.

Noget der kan lyde som en lille ting, men virkeligt kan gøre en stor forskel, er, hvilken side køleskabet åbner op til. I nogle køkkener kan forskellige låger og døre ende med at støde sammen, hvis du ikke er opmærksom, og det kan virkeligt være et irritationsmoment i hverdagen. Nogle af vores køleskabe har dog den funktion, der kaldes en vendbar dør. Du kan selv (eller en tekniker) vende døren, sådan den passer til dit køkken.

VI GIVER
Spørgsmål?
Tlf.: 86 16 62 22
  • Man-tor: kl. 9:00 - 22:00
  • Fredag: kl. 9:00 - 19:00
Chat med os her

Har du spørgsmål?

- Så tøv ikke med at kontakte mig

Ane Lindberg, Kundeservice

Betalingsmuligheder
creditcards faktura-svea delbetal-svea
Serviceydelser
  • Opbæring
  • Montering
  • Bortskaffelse af gammelt produkt

Læs mere »